Thorshammer, Limited Edition

399,00 kr
| /

Thorshammeren er en limited edition med kun 100 kunsttryk i alt, i den bedste kvalitet. Hvert eksemplar bliver nummereret og signeret på forsiden, og der følger et ægthedscertifikat med.  Ægthedsbeviset indeholder oplysninger om kunsttrykket. Jeg anbefaler, at ægthedsbeviset opbevares på bagsiden af kunsttrykket i samme ramme, så de ikke bliver væk fra hinanden.

Jeg har malet en helt speciel thorshammer! De færreste ved det, men der har faktisk hersket tvivl om, hvorvidt de omkring 1000 kendte fund af thorshammere fra vikingetiden overhovedet forestillede en hammer. Den har et kort skæfte og et symmetrisk hoved, hvilket er ret sjældent for en hammer. Men nu er de fleste thorshammer-skeptikere blevet overbevist, da lige den her hammer blev fundet ved Købelev på Lolland. Det er nemlig den eneste der nogensinde er fundet med runeskrift, og skriften lyder: "Hmar x is" eller på nudansk: "Det er en hammer". Bum. Så blev det vist slået fast.

Inden i hammeren har jeg malet en mytologisk scene, hvor Thor bruger sin hammer Mjølner i en heftig kamp mod Midgårdsormen. 

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.