Præstø stokroser

225,00 kr
| /

Byen blomstrer - blomster i byen. Præstø summer af liv og glade dage i den her akvarel, som er en lidt utraditionel byplakat, håndmalet med akvarel. 

Jeg har et dejligt vennepar som forelskede sig i Præstø. De flyttede dertil, og nu har min gode veninde Maj åbnet butik, hvilket er mega mega sejt.
Maj har længe spurgt, om jeg ikke ville male hende noget specielt fra Præstø. Jeg har tygget lidt på opgaven. Jeg maler jo gerne skjulte motiver, inden i andre motiver, så jeg spurgte hende; hvad der er meget af i Præstø? "STOKROSER! Vi har virkelig mange stokroser" lød svaret.
Jeg elsker stokroser, så jeg tog imod udfordringen.

Jeg har været i Præstø mange gange, og jeg elsker den idylliske stemning, de små huse, den hyggelige gågade og ikke mindst fjorden og den maritime stemning den bringer med sig. Jeg husker sommeren i Præstø som en hyggelig summen af liv, og jeg har tænkt mig at fange alt den stemning i mit maleri. Stokroserne er fyldt med genkendelige steder fra Præstø, så det er bare at gå på opdagelse ind i maleriet. 

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.