Hugin

225,00 kr
| /

Ravnen har dybe rødder i den nordiske mytologi. Den har været så vigtig, at danernes fane tidligere var et rødt flag med en ravn på - Ravnebanneret eller Danibrók. Selvfølgelig før Dannebrog fladt ned fra himlen. 

Ravnen Hugin som akvarel kunsttryk

Maleriet er inspireret af historien om Odins to ravne Hugin og Munin, som hver dag fløj ud i verden om morgenen, og kom hjem om aftenen, for at fortælle Odin om alt der var sket i menneskenes og gudernes verdener. Hugin betyder at komme i hu – på mere nudansk at have i tankerne. 
Fra at have været et meget vigtigt dyr i den nordiske mytologi, blev ravnene senere forbundet med mørke kræfter. Ravne kan også lave skade på vildt og husdyr, og derfor blev de senere forfulgt. I 1950'erne var ravnen næsten blevet udryddet som ynglefugl i Danmark. Nu er den store sorte fugl igen i god fremgang, efter at den  blev totalfredet i 1960. 

Ravnen er med i serien om danske dyr. Serien er lavet som en hyldest til vores spændende danske natur. 

Originalmaleriet er malet med akvarel.

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.