Håndlavet akvarelmaling, morgendug

65,00 kr
| /

Håndlavet akvarelmaling med glitter- og metaleffekt. 
Alle håndlavede akvarelfarver er ikke giftige og er lavet med miljøet i tankerne. 

Farven morgendug er designet til, at give et strejf af lys og liv til græs, siv, blade, fjer og skæl. Derfor er farven meget transparent, så de underliggende farvelag er synlige. Ønskes farven mere dominerende i maleriet, skal der males flere lag oven på hinanden.

Om akvarelfarven Morgendug

Farven er meget transparent og er derfor ikke en kraftig eller dækkende farve. Den er designet til at være et lag, som lægges på akvarelmaleriet til sidst, for at give et ekstra liv med sin glitrende effekt. 

Farven kommer i standard størrelse half pan, som passer i de fleste akvarelæsker. 

Der vil kunne forekomme små bobler og revner i malingen. Det har ingen betydning for malingens kvalitet. Det er bare et bevis på at malingen er håndlavet. 

Håndlavede akvarelfarver med glimmer- og metaleffekt

Illumia præsenterer en håndfuld spændende håndlavede akvarelfarver. Der er intet giftigt i de håndlavede farver. Der bruges de bedste pigmenter, gummi arabicum, dansk produceret honning og timianolie (et naturligt konserveringsmiddel). Og der bruges ingen fyldstoffer.
Akvarelmalingen bliver blandet i hånden på glasplade med en glasmorter, for at fjerne alle ujævnheder i malingen. 
Alle de håndlavede akvarelfarver er ugiftige, men de er dog ikke egnet til konsum. Derfor skal man vaske hænder, hvis man får maling på hænderne.