Håndlavet akvarelmaling, Blå sommerfuglestøv

65,00 kr
| /

Håndlavet akvarelmaling med med tanke på miljøet og maleren.

Akvarelmalingen Blå sommerfuglestøv er en håndlavet akvarelmaling med glimmerpigment. Farven er transparent, da den er designet til at give det sidste livagtige lag maling til maleriet. Det er meningen at pigmentets støvede look og glimmereffekt kan påføres, uden at dække for maleriet nedenunder. Ønsker man farven heldækkende, skal man derfor regne med at påføre flere lag. Regn med at påføre 3 til 4 lag for at få farven heldækkende. 

Blå sommerfuglestøv har forholdsvis store pigmenter, som tilfører dit akvarelmaleri en smuk støvet effekt, som kan bruges til at tilføre maleriet et lidt mere råt udtryk med mere spænding i. Det støvede look er også godt til at tilfører lidt alder til papiret. 

Glimmereffekten ses bedst fra skrå vinkler og når lys fanger de små krystaller. Glimmeret har en smuk blåviolet farve. Det færdige akvarelmaleri vil derfor ændre udtryk når man går forbi det. 

Akvarelfarven kommer i standardstørrelse half pan, som passer i de fleste akvarelæsker. 

Farven er blandet i hånden med glasmorter og kærlighed. Der vil derfor kunne forekomme små bobler eller revner i malingen. Det er helt uden betydning for malingens kvalitet. Det er bare et bevis for at malingen er håndlavet. 

Håndlavede akvarelfarver med glimmer- og metaleffekt

Illumia præsenterer en håndfuld spændende håndlavede akvarelfarver. Der er intet giftigt i de håndlavede farver. Der bruges de bedste pigmenter, gummi arabicum, dansk produceret honning og timianolie (et naturligt konserveringsmiddel). Og der bruges ingen fyldstoffer.

Akvarelmalingen bliver blandet i hånden på glasplade med en glasmorter, for at fjerne alle ujævnheder i malingen. 

Alle de håndlavede akvarelfarver er ugiftige, men de er dog ikke egnet til konsum. Derfor skal man vaske hænder, hvis man får maling på hænderne.