Egern med skoven gemt i halen

225,00 kr
| /

Du har sikkert mødt et egern. De frække og livlige egern er vågne i dagtimerne og de lever i skove, haver og parker, hvor der gerne kommer mange mennesker. Hvis de er vant til mennesker, kan man nogle steder lokke dem til at spise fra hånden. 
Jeg har gemt den efterårsrøde skov i egernets hale. 

Egern med skoven gemt i halen

Egernet er flittig til at samle vinterforråd. Det gemmer nødder, agern, bog og svampe i revner, eller graver dem ned i små huller. Når kulden og vinteren kommer, snuser det sig frem til sine små forråd, og graver dem op igen. De forråd som egernet ikke finder igen, har de bedste betingelser for at spirer nede i jorden om foråret. På den måde er egernet en god lille skovmand, som hjælper med at så nye træer. 

Egernet er med i serien om danske dyr. Serien er lavet som en hyldest til vores spændende danske natur. 

Originalmaleriet er malet med akvarel.

Alle kunstprint bliver signeret på forsiden.

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.