Egeblad med landskab
Hvis bare træer kunne tale, så ville jeg sætte mig og lytte under et egetræ. Jeg har malet et idyllisk kulturlandskab inden i egebladet, fordi det minder mig om, hvor meget et gammelt egetræ kan have set og oplevet.
Egetræet er fyldt med liv. Enormt mange dyr, svampe, mosser og laver er knyttet til egetræer som levested.
I Danmark findes der naturligt to arter af egetræer: stilk-eg og vinter-eg. De ligner hinanden meget, men det er let at se forskel nederst på deres blade. Stilk-eg er den mest almindelige, som findes i hele landet, mens vinter-eg vokser i Midt- og Østjylland og på Bornholm. Det er en stilkeg jeg har malet.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.