Almindelig blåfugl - Limited Edition
Almindelig Blåfugl
Gå på opdagelse ind i blåfuglens verden. Akvarelmaleriet summer af liv, når man lader øjet finde den farvestrålende blomstereng.
Almindelig blåfugl bliver kun lavet i 60 eksemplarer. Der følger et ægthedscertifikat med.
Limited edition kunsttryk bliver signeret med navn og nummer på forsiden.
Originalmaleriet har fået et lag med min håndlavede akvarelmaling 'Middelhavets glimmer' så sommerfuglen har fået støv på vingerne. Det samme lag maling vil blive håndmalet på kunstprintet, så det også får et livagtigt skær af sommerfuglestøv.
Lidt om blåfuglen
Vi har 12 arter af blåfugle i Danmark. Flere af dem er meget sjældne, men almindelig blåfugl er udbredt over hele landet, og er en af de arter, som man bør kunne finde, hvis man har nogle gode blomsterrige lokaliteter. Derfor har jeg malet en dejlig blomstereng inden i sommerfuglen. Sommerfuglen er en han, for det er hannerne som har den utrolig smukke blå farve. Hunnerne er helt anderledes med overvejende brune og orange farver. Deres larver lever på forskellige arter af ærteplanter. Larverne er nogle små korte størrelser, som ved første øjesyn kan minde om små snegle eller bænkebidere, indtil man får set bedre efter.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.