Grøn busksommerfugl akvarel
Grøn busksommerfugl
Grøn busksommerfugl er som en flyvende lille smaragd, som har en helt speciel grøn farve. Den sidder altid med sine vinger lukkede, og det er egentlig meget heldigt, for vingeoversiden er brun, mens den flotte karakteristiske grønne farve kun er på vingeundersiden. Det er den eneste danske dagsommerfugl som er grøn, så den er dejlig let at kende. Sommerfuglen ses oftest hvor der er moseområder i nærheden, da de yngler på mosebølle, som er en lille busk, som vokser i moser. I Jylland yngler de også på gyvel, som vokser på mere tørre steder som fx heder. De er stadig udbredte over en god del af Jylland, men på Sjælland, Fyn og øerne er de efterhånden ret sjældne, og er forsvundet fra rigtig mange områder.
Biologisk illustration i akvarel
Originalmaleriet er malet i hånden med akvarel. Jeg arbejder som biologisk illustrator, og er med i kunstnergruppen Danske kunstnere for natur og miljø. I foråret 2025 var vi afsted på kunstner-træf i Jammerbugt Kommune, og der malede jeg det meste af den grønne busksommerfugl i felten. Det var en dejlig dag på Holmsø Hede, som også er en kendt lokalitet for den fascinerende og sjældne mariehøneedderkop. Det som fangede min interesse, var dog de utrolige mængder af grøn busksommerfugl, som flaksede om ørene på mig. Inden i sommerfuglen har jeg malet den smukke udsigt ud over Holmsø Hede. Det er et typisk Jysk landskab, hvor der vil være god mulighed for at opleve de små grønne flyvende smaragder.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale. Fingertrykplakater og babypoter/ fodaftryk plakater bliver sent i flade papkasser, da de skal være flade og klar til brug ved ankomst.