Citronsommerfugl

299,00 kr
| /
En rigtig forårsbebuder. Sommerfuglen med det mest nuttede ansigt. Jeg har ikke engang snydt og malet den mere fluffy. De er simpelthen bare så kære at se på, hvis det lykkedes at snige sig tæt nok på til at nærstudere dem.

På varme dage kan man være heldig at se dem allerede i marts. De voksne sommerfugle har overvintret i tæt vegetation, og de kan klare at blive dækket med både rim og sne. Pænt sejt. Her i det tidlige forår er hannerne klar til at flyve langt på deres jagt efter hunner.
Citronsommerfugle sætter sig altid med lukkede vinger når de ikke flyver.

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.