Territoriale enhjørninge akvarelplakat
Enhjørninge som nuttede væsner dækket i blomster er en nyere version af fabeldyret. Oprindeligt blev de anset for at være temperamentsfulde, utilnærmelige og decideret farlige, hvis de blev trængt op i en krog.
Til gengæld var de milde og hengivne over for deres partner, som de altid vil beskytte.
Det er en territorial kamp mellem to store hanner, som jeg har malet.
Plakat med enhjørning
Enhjørningen er et fabeldyr, hvor kroppen og hovedet er en glinsende hvid hest, bagbenene har den fra den hurtige antilope, samt gedens skæg og løvens hale. I panden har den et horn som er mellem 60 og 90 cm langt.
Specielt i middelalderen gik den vilde jagt på enhjørningen. Hele Indien og det meste af Afrika blev gennemsøgt på farefulde ekspeditioner. Man mente at hornet havde mange forskellige magiske og helbredende egenskaber. Helt frem til den franske revolution i 1789 var det skik ved det franske hof, at man undersøgte kongens mad for gift, ved at lade skåle eller redskaber af enhjørningehorn berøre maden. For det var almen viden, at et enhjørningehorn fjernede enhver form for gift og urenheder. I virkeligheden har der vist foregået en mere lusket handel med fx stødtænder fra narhvale, da hvalfangst i mange århundreder blev drevet i stor skala.
Ifølge sagnene er enhjørningen det hurtigste af verdens dyr. Den er utilnærmelig og farlig, hvis den trænges op i en krog. Til gengæld er den mild og hengiven overfor sin partner, og den beskrivelse fik kirken i middelalderen til at bruge det kraftfulde dyr som symbol på kærlighed og jomfruelighed. Bare i Danmark er der 11 adelsslægter som har den kraftfulde enhjørning i deres våbenmærke.
Originalmaleriet er malet med akvarel.
Alle kunstprint er signeret på forsiden.
Papir og blæk
Papiret er miljørigtigt med FSC-Certificering. FSC-mærket findes kun på produkter af træ og papir, som du kan købe med god samvittighed. Det sikrer, at skoven dyrkes, så plante og dyreliv beskyttes. Det sikrer også, at de mennesker som arbejder i skoven får uddannelse, sikkerhedsudstyr og fair løn.
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Tecco (180 g/m2). Papiret er hvidt med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.