Urnesdyr, Limited Edition
Urnesdyret er en limited edition med kun 100 kunsttryk i alt, i den bedste kvalitet. Hvert eksemplar bliver nummereret og signeret på forsiden, og der følger et ægthedscertifikat med.
Urnesfiblerne med de sjove dragelignende dyr, var uhyre populære i vikingetiden og den tidlige middelalder. De var en del af hverdagslivet, så det er præcis hverdagslivet, som jeg har forsøgt at fange inden I det lille urnesdyr. Hvis I kigger rigtig godt efter, kan I finde ikke mindre end 19 mennesker, 4 høns og en hund. Det er da meget godt gået inden I sådan en lille urnesfibel! Det er vist ikke urimeligt at sige at spænderne med de sjove urnesdyr var højeste mode i den sene vikingetid og tidlige middelalder. De blev simpelthen masseproduseret i et omfang så selv spænder med ret store støbefejl har været salgbare. Specielt her i Danmark. Man kan finde mange forskellige typer og man kan finde urnesfibler som er stort set identiske med hinanden i hele landet, så der er blevet handlet godt med dem. Derfor har jeg besluttet at det "skjulte motiv" skal vise en tænkt version af hverdagslivet i en havneby, hvor handlende kom sejlende til.
Urnesstilen er den sidste opblomstring af de nordiske dyrestilarter. Stilen er karakteristisk ved at vise dyr med lange slanke og elegante kroppe. De har typisk mandelformede øjne og en tydelig asymmetri i selve formen på smykket.
Urnesstilen er opkaldt efter Urnes stavkirke i Norge, da den har det mest markante eksempel på stilarten i sine smukke detaljerede træudskæringer.
Som hverdagsgenstand blev urnesfibler sandsynligvis brugt af både højt og lavt. De har formentlig været brugt som spænder i kvindedragten til at holde tøjet på plads, men det vides ikke med sikkerhed om de også blev båret af mænd.
Lige den her urnesfibel er fundet af en ukendt privatperson i Kerteminde i 2021.
Papir og blæk
Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.