Hjertetræ til bryllup (sommer)
Der er gemt hjerter overalt i fingertryktræets grene. De er malet ind i selve den måde træet vokser på, så man ikke opdager alle hjerterne med det samme. De ses først, når man går på opdagelse i træet.
Bladene på hjertetræet laves af fingeraftryk fra venner og familie, som vil være med til at skabe et smukt kunstværk og en meget personlig gave eller gæstebog.
Brudeparret kan sætte deres fingeraftryk i de to små fugle. Fuglene symboliserer kærlighed og sammenhold, da dompapper danner par for livet. Dompapper er faste ynglefugle i Danmark. De ses næsten altid i par, og de er kendt for især hannens flotte røde farve på brystet. De kærlige dompapper gav ideen til fingertryktræet, da det virker passende, at brudeparret får lov til at sætte deres fingeraftryk, med kærlighedens røde farve, på brystet af de to kærlige fugle.
Hjertetræet fås også i en forårsversion HER og en Vinterversion HER.
Anbefalet størrelse af hjertetræet
A3: 30 til over 100 gæster
50x70 cm alt over 80 gæster
Husk stempelpuder
Festens gæster sætter en finger på en lille stempelpude, og sætter derefter deres fingeraftryk, hvor de har lyst til på billedet. Hvert fingeraftryk bliver en del af helheden.
Du kan købe stempelpuder i flere farver HER.
Det er en god ide at medbringe vådservietter, som man kan tørre overskydende farve af i.
Du kan eventuelt bede gæsterne om at skrive deres navn på deres fingeraftryk med en tynd tusch. Det kan gøre gaven meget personlig, og det gør det nemt, at huske alle, som var med til festen. Billedet kan bruges som en gæstebog.
Tilføj personlig tekst
Du kan helt selv designe den tekst der skal på din fingeraftryk-illustration. Tryk på knappen “Tilføj personlig tekst” og tryk på knappen “Tekst”. Derefter kan du skrive din tekst som vises inde på illustrationen til højre. Ved at trække i tekstboksen kan du flytte teksten derhen hvor den skal være, og du kan gøre teksten mindre eller større, så den passer ind hvor du synes det skal stå. Du kan lave mange forskellige tekster og sætte dem hvor du har lyst. Fx kan der stå lidt tekst inde i hjertet på stammen på flere af træerne.
Dit design gemmes når du trykker “Læg i kurv” og du kan se dit gemte design inden du betaler.
Hvis du er i tvivl om noget, så skriv en mail til mig på: mia@illumia.dk eller fang mig på 20647118.
Papir og blæk
Dit personlige fingertryk-billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet.
Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.
Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.
Fragt og emballage
Der er fri fragt med GLS til pakkeshop. Levering med omdeling kan tilvælges. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbugsmateriale.