Birkeblad med birkeskov i akvarel

299,00 kr
| /

Mærk den fine og friske stemning i birkeskoven, hvor gærdesmutten får de høje græsser til at pusle i skovbunden, og insekternes summen næsten kan høres igennem papiret. Her kan skovens stemning nydes hele året. 
Tag birkeskoven med dig hjem og ind i stuen, med denne smukke akvarel af et birkeblad. 

Akvarel kunsttryk af birkeskoven gemt i et birkeblad

Elsket for sin skønhed og friske stemning. Birkeskoven var den første egentlige skov som rejste sig i Danmark i senistiden, og er derfor vores første oprindelige skovtype. I takt med at der kom andre træarter til landet, er birkeskovens rolle nu indskrænket til pionerfasen - til den skov som først vokser frem efter fx skovbrand, stormfald og rydninger. Mere permanent birkeskov vokser i randen til moser og andre vådområder, hvor de har en fordel i forhold til mange andre træarter. De er kendt som birkesumpskove.

Birkeskov er lys og let med en undervegetation som hovedsageligt består af forskellige græsser og star. Det er den lette og lyse skov som jeg har malet. Hvis man kigger godt efter har en lille gærdesmutte også sneget sig med på maleriet. 

Birkebladet er med i akvarel-serien om danske træer. 

Originalmaleriet er udelukkende malet med akvarel.

Papir og blæk

Dit billede bliver trykt på det bedste kunstpapir på markedet

Papiret er tykt og lækkert ægte kunstpapir med inkjet coating fra Hahnemühle, Albrecht Dürer (210 g/m2). Papiret er 50 % bomuld og 50 % α-cellulose. Det er hvidt, og har en flot struktur som akvarelpapir med en mat overflade.

Blækket er falme/lysbestandigt i 108 år.

Fragt og emballage

Der er fri fragt med GLS til pakkeshop og mulighed for at vælge GLS med omdeling, så pakken bliver leveret ved døren. Jeg sender i paprør lavet af miljørigtigt genbrugsmateriale.